Torsdag den 12. november mødtes vi på Vejen Kunstmuseum. Museumsleder Teresa Nielsen fortalte os om de kvindelige kunstnere i museets samling med afsæt i fortællingen om billedhuggerens første hustru, der som ham var uddannet billedkunstner. Hendes eksempel er karakteristisk for tiden omkring 1900, hvis kvindelige kunstnere sjældent blev skrevet ind i den danske kunsthistorie, men gradvist bliver det nu 100 og 150 år senere.
Bliver det bedre for de nulevende kvindelige kunstnere? og hvad med generationerne ind imellem? Med projektet KK15 har Vejen Kunstmuseum med støtte fra Ny Carlsberg fondet igangsat en gennemgang af de jyske kunstmuseers samlinger for at se, hvordan det ser ud med repræsentationen af de kvindelige kunstnere.
Tal og statistik er taknemmelige størrelser, der kan bøjes på mange måder - svært er det dog at komme uden om, at der procentuelt er meget få kvindelige kunstnere i samlingerne i forhold til, at der gennem 30 år har været uddannet lige mange kvinder som mænd på akademierne. Parolen har været, at museerne køber ind efter kvalitet, og når der ikke købes ind af de kvindelige kunstnere, må det vel betyde, at de ikke har talent... eller hvad?!
Vi sad om et rund debatbord og havde en fælles refleksion, over et veloplagt oplæg. Før os havde politikere fra kommunen haft samme debat.